Søg
Abonner

Deleøkonomi: sådan kan abonnementsmodeller gøre forbruget mere bæredygtigt

Kay Dallmann
20.12.2021 | 4 minutter
Par betaler med kort på tablet

Deleøkonomien vokser i popularitet

Især den vestlige verden er dog stadig præget af traditionelle, lineære forbrugsvaner. De er i høj grad formet af konceptet "The Everything Store" med et stadigt stigende udvalg, der er tilgængeligt med et klik og kun en time væk. Dette princip har nået et højdepunkt i begyndelsen af det 21. århundrede og bygger på komplekse søjler, nemlig: bekvemmelighed, udvælgelse, sikkerhed, tillid og lav pris. 

Næsten samtidig – og drevet af en række forskellige faktorer – er deleøkonomien dukket op. Milliarder af mennesker over hele verden er begyndt at indse, at ikke kun digitalt indhold som musik og film kan deles, men også fysiske aktiver, der spænder lige fra indkvartering til biler. Dette markerer en opdeling fra direct-to-consumer (d2c) til direct-to-many (d2n) relationer. Og det stiller spørgsmål inden for flere forskellige områder, hvor d2n relationsmodeller adskiller sig fra mere traditionelle lineære forbrugsmønstre. 

Fem vigtige spørgsmål om deleøkonomi

  • Onlineformidling: Deleøkonomien, som vi kender den i dag, er formet af internettets fremkomst: teknologien gør det nemmere at dele transaktioner og reducerer informationsasymmetrien mellem partnerne i en transaktion og skaber lige konkurrencevilkår. 

  • Øget udnyttelse: Kan deling muliggøre øget udnyttelse af aktiver af høj værdi og dermed ikke kun reducere spild, men også den tid, hvor produkter, biler eller lejligheder ikke bliver brugt? 

  • Relationer: Deleøkonomien er kendetegnet ved interaktioner og relationer mellem grupper af mennesker i stedet for blot at foregå mellem køber og sælger.  I hvor høj grad afhænger disse relationer af tillid mellem de involverede personer – og hvordan ændres opfattelsen af forbrugerrisiko sig i forhold til mere traditionelle former for forbrug? 

  • Praktisk: Det er på mange måder praktisk at eje et gode. Det kan f.eks. bruges, når som helst og sådan som ejeren ønsker det. I deleøkonomien, og især med hensyn til fysiske goder, er spørgsmålet om, hvor tilgængelig brugen af goderne er, og hvilket besvær der er forbundet med deletransaktioner, afgørende. 

  • Ejerforhold: Med udgangspunkt i kulturelle værdier som personlig uafhængighed og sikkerhed har ejerskab af goder i lang tid været retningsgivende for forbruget. Kan deleøkonomien bidrage til at ændre på dette i forhold til at værdsætte adgang frem for ejerskab? 

Ejerspørgsmålet

Især ejerspørgsmålet er afgørende, fordi det fører til opfølgende spørgsmål:

  1. Kan de abonnementsmodeller, der er typiske for mange deleøkonomiske forretningsmodeller, være en katalysator for bæredygtigt forbrug i en større sammenhæng?
  2. Og hvad skal der til for at motivere både forbrugere og virksomheder til at skifte til delemodeller mere generelt? 

Svaret på det første spørgsmål er et rungende "ja":

Når det gøres rigtigt, kan deling og abonnementsbaserende løsninger faktisk have enorme økonomiske og miljømæssige fordele.

Det andet spørgsmål kræver et længere svar. 

Lad os først se på, hvilke variabler der karakteriserer forholdet mellem forbrugere og goder. Der er fire grundlæggende aspekter, der skal tages i betragtning: opfattet værdi, bekvemmelighed, informationsasymmetri og ejeromkostninger. Alle fire aspekter ændres fundamentalt gennem deleøkonomien. Et velkendt eksempel herpå er Uber, som kan bidrage til at understøtte dette. 

Eksempel - Uber

Med Uber kan forbrugerne skabe en ekstra indkomstkilde ved at eje en bil. Men de skal også investere tid i at skabe indtægten, hvilket for de fleste bilejere er enormt besværligt – faktisk er det så besværligt, at de bliver afskrækket fra at deltage i deleøkonomien i det hele taget (undtagen som Uber-kunder). Modellen med at bruge sin egen bil til transporttjenester øger også risikoen ud fra ejerens perspektiv – og potentielt ejeromkostningerne: Er der behov for ekstra forsikring? Mere vedligeholdelse? Hvad sker der ved en ulykke? 

Ændringer, der følger med abonnementsmodellerne

Lad os nu tage skridtet videre fra Uber-modellen, hvor man deler køreturene, til abonnementsbaserede modeller med deling af p2p-biler. De ændrer på flere måder hele dynamikken, som er beskrevet ovenfor.

For det første er de (kontante) ejeromkostninger helt forskellige, da bilen som aktiv forbliver en del af udbyderens balance. En stor udbetaling (eller leasingaftale) erstattes af månedlige abonnementsbetalinger. Det kan være dyrere på længere sigt, men det skaber en masse fleksibilitet på kortere sigt. Ud fra forbrugerens (abonnentens) synspunkt ændrer dette også risikoprofilen ved at bruge bilen helt: juridisk ejerskab af aktivet forbliver hos udbyderen, som også sørger for forsikring, idet bilen anvendes af et netværk af forbrugere i stedet for en enkelt køber, udgør den teknologiske deleplatform – og gør alt dette til en del af forretningsmodellen. 

Det betyder:

Abonnenterne har nu et økonomisk incitament til at dele bilen – og mulighed for at skabe ekstra indtjening uden at ofre deres egen tid eller byrden ved yderligere økonomiske risici, der kan opstå ved deling. Deling går fra at være en niche for en lille gruppe ejere/chauffører til noget, der potentielt kan medføre store fordele for den enkelte bruger, for virksomhederne der muliggør sådanne disruptive forretningsmodeller og samfundet som helhed – ved at muliggøre højere udnyttelse af inaktive aktiver med store gevinster i forhold til makroøkonomisk effektivitet. 

Hvordan alt dette ser ud fra virksomhedens synspunkt, vil jeg diskutere i det næste blogindlæg i denne serie med udgangspunkt i et konkret eksempel fra Arvato Financial Solutions’ partner Lynk & Co.

Mød vores Thought Leader for D2N!
Kay Dallmann
Senior VP Accounting

Seneste blogindlæg

Populære blogindlæg

Puls
Hvornår er det rigtige tidspunkt at præsentere omverdenen for en ændring, der starter i selve hjertet af et selskab – med centrale spørgsmål om formål og samarbejde? Hvornår begynder man at kommunikere en vision, der er så holistisk, at den endnu ikke kan iværksættes for alle produkter, processer og strukturer? Hvornår, i en tid med pandemi og humanitære kriser, er det rigtige tidspunkt at tale om en fremtid, hvor mennesket sættes i fokus for vores økonomiske aktiviteter? En fremtid, som bygger på en stærk tro på, at alle bør have ret til at følge det, de brænder for? ​
Vår resa mot att bli FinTech-bolaget som sätter människan i fokus
Teresa Schlichting
24.05.2022
2 min
Hvornår er det rigtige tidspunkt at præsentere omverdenen for en ændring, der starter i selve hjertet af et selskab – med centrale spørgsmål om formål og samarbejde? Hvornår begynder man at kommunikere en vision, der er så holistisk, at den endnu ikke kan iværksættes for alle produkter, processer og strukturer? Hvornår, i en tid med pandemi og humanitære kriser, er det rigtige tidspunkt at tale om en fremtid, hvor mennesket sættes i fokus for vores økonomiske aktiviteter? En fremtid, som bygger på en stærk tro på, at alle bør have ret til at følge det, de brænder for? ​
Digital Transformation
Undersøgelser viser, at det er fem gange dyrere at skaffe nye kunder end at fastholde de kunder, du allerede har. Kunderne kan til enhver tid opsige deres abonnement. Derfor er det vigtigere end nogensinde at skabe værdi, hver gang dit produkt bliver brugt.
5 tips til at øge fornyelsesraten for abonnementer
Michaela Munitzk
22.02.2022
5 minutter
Undersøgelser viser, at det er fem gange dyrere at skaffe nye kunder end at fastholde de kunder, du allerede har. Kunderne kan til enhver tid opsige deres abonnement. Derfor er det vigtigere end nogensinde at skabe værdi, hver gang dit produkt bliver brugt.
Deleøkonomi og mobilitet
Arvato Financial Solutions er kommet med en ny rapport, som stiller skarpt på de nordiske forbrugeres parkeringsvaner, adfærd og præferencer. Læs mere om, hvordan prognosen for fremtidens parkering ser ud.
Digitalisering i parkering: Dette mener de nordiske forbrugere
Claus Vesterager
13.10.2021
3 min
Arvato Financial Solutions er kommet med en ny rapport, som stiller skarpt på de nordiske forbrugeres parkeringsvaner, adfærd og præferencer. Læs mere om, hvordan prognosen for fremtidens parkering ser ud.