Microlog

En bedre oplevelse for både læger og patienter

Microlog leverer betalingsautomater til lægeklinikker. De selvbetjente automater er specialudviklet for at skabe merværdi for læger, lægesekretærer og patienter. – Vi tror oprigtigt på, at intuitive selvbetjeningsløsninger vil forbedre patienternes oplevelse af lægebesøget, siger CEO og grundlægger af Microlog, Aslak Lie.

På udkig efter de bedste tekniske løsninger

Microlog skræddersyr og leverer betalingsautomater til virksomheder i Norden og store dele af Europa. I 2019 lancerede de deres egen løsning til automater til sundhedssektoren, med Arvato Financial Solutions som fakturapartner.

– Sundhedsprojektet tog udgangspunkt i, at der kun var to aktører på markedet. Vi er yderst konkurrencedygtige og er altid på udkig efter de bedste tekniske løsninger, både med hensyn til brugervenlighed og funktionalitet. Derfor vidste vi, at vi kunne levere en bedre teknisk løsning end den, som hovedkonkurrenten havde, fortæller CTO Eirik Finvold

Eirik Finvolds hustru er praktiserende læge. Hun har aktivt bidraget med input gennem udviklingsprocessen.

– En af hendes vigtigste pointer var, at det er lægesekretæren, som er den første, der står for skud, når der kommer klager, uanset om de vedrører automaten eller fakturaen. For sekretæren er det utrolig frustrerende at få skæld ud for ting, som vedkommende ikke er herre over. Det har vi gjort vores bedste for at tage hensyn til, siger han.

CEO Aslak Lie og CTO Erik Finvold i Microlog.

Brugervenlighed og automatisering er nøgleordene

Micrologs betalingsautomat er fuldautomatisk og har en fleksibel betalingsløsning. Patienten kan betale med kort, Vipps eller modtage faktura. Microlog varetager selv al logistikken i forbindelse med leverancerne samt overvågning af automaten og sørger for lønsom drift og hurtig service.

– Automaten skal være så nem at forstå, at hvem som helst kan bruge den, forklarer Aslak Lie. Og vi er løbende på udkig efter nye måder at gøre hverdagen endnu lettere på – for både læger, sekretærer og patienter.

Roger Haugan er KAM i Arvato Financial Solutions og ansvarlig for samarbejdet med Microlog. Roger Haugan er imponeret over Micrologs evne til at finde kreative og brugervenlige løsninger.

– Alle taler om kunderejsen, men Microlog har faktisk forstået det og har taget hele kunderejsen til sig. I deres produktudvikling spiller alle brugergrupperne en vigtig rolle, siger han.  

Hans kollega Kristin Reklev, som indledte samarbejdet med Microlog, er helt enig.

– Vi har hele tiden haft stor tiltro til, at Microlog ville klare det. Det er dygtige og kreative folk, og de har et unikt produkt. Micrologs betalingsautomat er innovativ, brugervenlig og en positiv opgradering for de læger, der vælger at implementere den, siger hun.

En fakturapartner som spiller sammen med både lægen og patienten

Aslak Lie fortæller, at lægeklinikkerne er utrolig optaget af de etiske forhold omkring fakturering.

– Derfor er vi afhængige af en fakturapartner, som varetager både lægens og patientens interesser. Og der har Arvato Financial Solutions virkelig forstået budskabet. Vi valgte Arvato, fordi de deler vores syn på, hvordan man skal følge op på kunderne, siger han. 

Arvato Financial Solutions leverer en fakturaløsning, som forenkler administration af rykkere og kontoafstemning, til lægeklinikker, som ønsker dette outsourcet. Med fakturaløsningen får lægen en fleksibel løsning til at holde styr på rykkere og inkasso, hvor patienten altid er i fokus. Og opgørelsen ser man på kontoen dagen efter.

– Arvato er fremsynede og kunne se potentialet i vores løsning fra dag ét, praler Eirik Finvold. – Og vi oplever, at det er «gensidigt». Spørgsmål fra os og onboarding af nye kunder bliver prioriteret, og vores kontaktpersoner gør en stor indsats for at gøre det godt.

CTO i Microlog, Erik Finvold demonstrerer betalingsautomatene.

Hurtighed og omstilling som forretningsmodel

Microlog er et forholdsvis lille firma, som konkurrerer med større aktører. Aslak Lie og Eirik Finvold mener, at det netop er det, som er deres væsentligste fordel. I dag har de rundt regnet 500 automater i drift og 5 ansatte. Gennem deres løsninger genererer firmaet en omsætning på mere end 3 mia. om året for deres kunder. Microlog er måske mest kendt for deres gavekortautomater, der driftes for blandt andre Olav Thon gruppen, Steen og Strøm Senterservice og Citycon.

– Eftersom vi arbejder dobbelt så hårdt som vores konkurrenter og hele tiden leverer løsninger af den bedste kvalitet, så må vi jo vinde på sigt. 

Korte beslutningsgange og det faktum, at vi er i stand til hurtigt at omstille os, er en vigtig del af vores nuværende succes. Vi skal levere hver eneste dag, så brugerne får den ydelse, de betaler for, når du har brug for det, siger Eirik Finvold.

– Hurtighed og omstilling er vores forretningsmodel. Og at der arbejdes på samme måde, er bare helt suverænt. Enhver virksomhed har meget at lære af det, siger Aslak Lie afslutningsvist.

Har du spørgsmål til vores produkter? Kontakt en af vores sælgere!

Claus Vesterager
Claus Vesterager
Head of Sales, Arvato Financial Solutions Denmark
Phone
+45 38 41 80 46
Claes Lund
Claes Lund
Sales Manager, Arvato Financial Solutions, Denmark
Phone
+45 38 41 80 92

Om Microlog

Microlog påbegyndte salg af betalingsterminaler til detailhandlen i 2006, men da de fik Oslo Kino som kunde før billetautomater, ændrede deres fokus sig.  Nu er firmaet så eksperter i betalingsautomater og markedets førende inden for gavekortautomater i Europa.

Microlog leverer skræddersyede løsninger til kunder i forskellige brancher, blandt andet indkøbscentre, biografer, sundhedsvæsnet, parkeringsanlæg, billetter, liftkort, affald og den offentlige sektor. Desuden leverer firmaet betalingsterminaler, specielt beregnet til betalingsautomater.

 

Kontakt os

Kontakt